lørdag den 26. november 2011

Gelé Vs. Akryl

Forskellen på de to negle systemer
Hvad er forskellen egentlig på de to negle systemer?
Jeg bliver ofte spurgt; "Hvad er forskellen på akryl og gelé negle?". Det er især nå kunden skal have lavet negle for første gang.
Der er nemlig fordele og ulemper ved begge systemer. Det gælder om at finde ud af hvad der passer til dig, og der er mange hensyn at tage når man snakker om negleforlængelser. Der skal nemlig tages hensyn til hvad du beskæftiger dig med jobmæssigt, hvad er du til stil- og typemæssigt, mode , farver og facon. Idet hele taget, hvad klæder dig og din hånd.
Akryl negle regnes for at være det stærkeste system der findes på markedet. Fordelen er at man må file længden på neglene når de bliver for lange.
Fordel: der går 3-4 uger inden de skal fyldes op. Ulempe: De skal poleres for at skinne og være blanke. Ulempe: Væsken der indgår i produktet lugter en smule.
Geléen brugt til gele neglesystemet er hypoallergisk, der ikke tilsat akrylat, formaldehyd og gluteraldehyd.  Det er også en fordel at man ikke skal bruge tid på at holde neglene skinnende blanke, de er lavet med højglans. Ulempe: de fleste kan kun gå 3 uger inden næste opfyldning. Fordel: lugtfrit neglesystem.
Fordel gældende for begge systemer: Man skal ikke tage produktet af for at lave en opfyldning, d.v.s der slides mindre på naturneglen, og det er jo alfa omega. Fordi neglene henholdsvis støbes (akryl) og skulptureres (gelé) fra bunden af, kan der hele tiden bygges videre på det du allerede har fået lavet. Der er håndværk og stort arbejde i at lave denne slags negle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar