lørdag den 26. november 2011

Yoga

Yoga
Nails D'Lux har en yoga-lærer tilknyttet og vi kan derfor tilbyde en bred palette indenfor yoga
Hovedfokus er at lære dig hvordan du kan skabe indre ro og styrke gennem kroppen. At bruge kroppen og vejrtrækning bevidst, skaber ro, balance og indre styrke. Det er en vigtig egenskab at træne uanset om hvem du er.

Yoga handler ikke om at imponere andre ved at komme ud i alle mulige svære stillinger. Hvad der er vigtigt er, hvor meget nærvær man lægger i det man laver. Hvor autentisk man tør være, hvor meget ro man kan finde og hvor meget liv man kan føle i kroppen.

Typer af yoga vi tilbyder:
  • Ashtanga yoga, som er den mest fysisk krævende yogaform. Stillinger og åndedræt udføres i et kontinuerligt flow, der forbedrer både åndedræt og styrke samt bevægeligheden.
  • Poweryoga, som bygger på Ashtanga, men rækkefølgen af øvelserne er ændret, omtrent ligesom en aroebicinstruktør ændrer på koreografien i løbet af sæson. Den forbedrer både åndedræt, styrke, smidighed og bevægelighed
  • Bikram yoga, kaldes også for hot-yoga og foregår i et meget varmt rum (opvarmet til mellem 30-40 grader celcius) I og med selve træningsformen er relativt intensiv, sveder man temmelig meget i træningstimen. Ifølge yogatraditionen betyder det, at man sender urenhederne ud og dermed renser krop og sjæl.
  • Hatha Yoga, er en yoga form som giver dig ro i sindet og velvære i kroppen. Her gennemgår vi de klassiske yogastillinger i et roligt og afslappet tempo. Alle kan være med til en Hatha yogatime og få glæde af yogastillingernes gavnlige effekt på kroppen og sindet. Vores mål er at strække, styrke og løsne spændinger i kroppen. Denne afstressende form for yoga er til dig, som har brug for at slappe af og give slip på stress og spændinger.
Hvem underviser?
Underviseren i yoga hedder Henriette-Christine og har gennemført yoga uddannelsen ved master instructor Nomi Kronberg i 2010, og er dermed yderst kvalificeret til undervisning i specielt de fire ovenstående typer af yoga.

Henriette-Christine har siden 2010 arbejdet i både Sport & Fitness samt Fitness World som yoga instruktør.






Mindfulness

Mindfulness
Mindfulness handler om at opøve evnen til at være fuldt tilstede, hvor du er – lige nu – fra øjeblik til øjeblik. At være nærværende og at være tilstede i nuet er en naturlig evne, som vi alle er i besiddelse af, og som vi alle oplever i glimt.

Men det er en evne som ofte overdøves, hvorfor mange ikke oplever livets fulde potentiale, egne indsigter og stærke ressourcer. På vores workshops er det muligt at træne og forfine evnen til at være nærværende og opmærksom, hvilket gør det lettere at rumme og håndtere hverdagens udfordringer.

Det giver dig mulighed for at opleve at livet udfolder sig lige nu, frem for at lade sig fange i fortidens hændelser eller fremtidens bekymringer.

Det kan du opnå på en mindfulness workshop:
  • Forbedret evne til at rumme og håndtere stress-situationer
  • Øget koncentrationsevne og kreativitet
  • Udvikling af større ro og balance
  • Øget nærvær, livslyst og energi i din hverdag
  • Fysisk og mental afslapning og veltilpashed
 
 

Mini spa behandling

Nails D'Lux tilbyder nu også Spa Manicure.

En spa manicure hos os består i et blødgørende håndbad, formning af neglebånd, tilfilning af negle, håndmassage samt afsluttende behandling med negleolie og blødgørende håndcreme.
- Lakering af neglene med neglelak i en farve efter eget valg er også muligt.

Hair Extensions (m. flettemetode)

Flettemetodens teknik tager udgangspunkt i afrikanske fletteteknikker, som efterfølgende er tilpasset skandinaviske kvinders tynde og fine hårstruktur. Der flettes tynde fletninger langs hovedbunden, hvorpå banerne påsys. Enten flettes der conrow fletninger eller små franske fletninger langt hovedbunden. Dette varierer efter kundens type af hår. Hårtrenserne kan ikke falde af, men de skal tages af. Håret til denne metode skal helst være skulderlangt.
Flettemetoden er god til den, der ønsker påsætning uden lim og kemiske produkter. Ved denne metode kan et fyldigt hår nemt opnås, og håret kan genanvendes flere gange.
Ved aftagning klippes sytrådene af, banerne tages af og fletningerne flettes op. Ved korrekt aftagning af håret sker der ingen/minimal slitage på dit eget hår.

Der bruges følgende til en fuld påsætning (full head):
100 gr. hår – fint/alm
140 gr. hår – alm/tykt
180 gr.hår – tykt


Gelé Vs. Akryl

Forskellen på de to negle systemer
Hvad er forskellen egentlig på de to negle systemer?
Jeg bliver ofte spurgt; "Hvad er forskellen på akryl og gelé negle?". Det er især nå kunden skal have lavet negle for første gang.
Der er nemlig fordele og ulemper ved begge systemer. Det gælder om at finde ud af hvad der passer til dig, og der er mange hensyn at tage når man snakker om negleforlængelser. Der skal nemlig tages hensyn til hvad du beskæftiger dig med jobmæssigt, hvad er du til stil- og typemæssigt, mode , farver og facon. Idet hele taget, hvad klæder dig og din hånd.
Akryl negle regnes for at være det stærkeste system der findes på markedet. Fordelen er at man må file længden på neglene når de bliver for lange.
Fordel: der går 3-4 uger inden de skal fyldes op. Ulempe: De skal poleres for at skinne og være blanke. Ulempe: Væsken der indgår i produktet lugter en smule.
Geléen brugt til gele neglesystemet er hypoallergisk, der ikke tilsat akrylat, formaldehyd og gluteraldehyd.  Det er også en fordel at man ikke skal bruge tid på at holde neglene skinnende blanke, de er lavet med højglans. Ulempe: de fleste kan kun gå 3 uger inden næste opfyldning. Fordel: lugtfrit neglesystem.
Fordel gældende for begge systemer: Man skal ikke tage produktet af for at lave en opfyldning, d.v.s der slides mindre på naturneglen, og det er jo alfa omega. Fordi neglene henholdsvis støbes (akryl) og skulptureres (gelé) fra bunden af, kan der hele tiden bygges videre på det du allerede har fået lavet. Der er håndværk og stort arbejde i at lave denne slags negle.

Akryl negle

Hvad er akryl negle?
Acryl negle systemet er det stærkeste system af alle negle systemer. Acryl negle laves med en pensel som vædes i Acryl liquid, den dyppes derefter i Acryl pudder. Kuglen der dannes, formes på natur neglen. Acryl tørre på ca 2min, er gennem hærdet på 10min.

Allergi kan man få af alt man røre ved, også af negle produkter, men det er dog kun ganske få som bliver overfølsomme over for negle produkter. Symptomer er rødme og kløe. Hos Nails D'Lux sørger vi for at huden ikke kommer i kontakt med produkterne, det er nemlig kun er huden som reagere, ikke selve neglen.
Der bliver benyttet handsker og desinfektion ved alle behandlinger.

Hygiejnen er vigtigt her hos os!

Gelé negle

Hvad er gele negle?
Gele-negle er kunstige negle med et naturligt udseende.
Neglene består af tre slags gele, foruden en negletip. Den første slags gelé binder negletippen fast til din egen negl, den næste gele bruges til at bygge neglen op og den tredje slags gele bruges til at forsegle neglen.
Nogen vælger at undlade forseglingen, hvorfor der kun bruges to slags gelé til disse produkter.
Du skal forvente, at gelé-negle kan holde et sted mellem fem og syv uger, alt efter hvor hurtigt dine egne naturlige negle vokser.
Undervejs kan der blive brug for vedligehold af gele-neglene og eventuelt en genopfyldning. der kan styrke neglene.
Det anbefales at man dagligt giver neglene olie og ikke udsætter dem for rengøringsmidler uden handsker.
Du kan vælge mellem naturligt eller fransk look (hvid spids).
 
Neglene kan ligeledes dekoreres med glimmer, sten eller farvet lak,
mod et mindre tillæg.